Tapetmageren
Tapet og tekstil
Om os
Tapetmageren er en lille virksomhed, som er grundlagt af Peter Sørensen og Anya Wihlborg i 2007.
Virksomheden tilbyder kreative, inspirerende og unikke tapeter af høj kvalitet til bl.a arkitekter, professionelle designere, indretningskonsulenter, grafikere, institutioner, klinikker, herregårder, hoteller, barer, restauranter, detailforretninger, kontorer, og private.
Bestillingsopgaver
Hos os kan du få specialfremstillet tapet efter eget ønske, design og behov. Det kan fx. være tapet med virksomhedslogo, foto, tekst og grafik. Disse tapeter er oftes digitaltrykt non-woven tapet (150 g/m2).
Tapetet er vaskbart, lysægte, brandhæmmende (europæisk B1-certifikat) og formstabilt. Non-woven tapet trykkes på baner, der er 46,5 cm. brede og kan blive op til 5 meter lange. Ved digitaltryk er der ingen minimumskrav for den mængde du kan bestille.
Ved produktion af klassisk håndtrykt tapet er der derimod et minimumskravet på 10 ruller, idet håndværket er både tidskrævende og særdeles unikt. Et klassisk håndtrykt tapet er som hovedregel 52/53 cm. bredt og 10,05 meter langt. Det kan laves i et væld af farver med eksempelvis guld- og sølvtryk.
Sortiment og internationalt samarbejde
Foruden bestillingsopgaver finder du hos Tapetmageren også vores egen tapetdesigns, et udvalg af tekstiler og franske possementer til møbelpolstring og teaterudsmykning samt en møbelkollektion (se mere under menuen 'Agenturer'). Vi samarbejder med nogle af verdens dygtigste og mest anerkendte tapetdesignere, trykkere, tapethuse- og fabrikker, fordi vi ønsker at levere produkter af høj kvalitet.
Adresse og registreringsnr.
Firmaadresse: Tapetmageren, Tværskovvej 51, 5462 Morud
Telefon: +45 24246622 (træffes dog bedst pr. mail)
E-mail: kontakt@tapetmageren.dk
CVR. nr.: 30439244
Copyright © All Rights Reserved